Personal

Forskellige livsanskuelser

Jeg har lige siddet og læst lektier til faget “videnskabsteori”, hvor vi har om forskellige paradigmer. Og så kom jeg til at tænke på hvor stor indflydelse det har for hele vores liv, og for hvordan vi ser på livet – hvor vi kommer fra og hvad vi har lært og oplevet undervejs. Det er noget man godt ved, men hvor meget tænker man lige over det i hverdagen?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hele vores liv og vores livsforståelse kommer på basis af SÅ mange ting som er forskellige for os allesammen. Hvem der har opdraget os, i hvilket miljø og land vi er opvokset i, hvilke værdier man har lært som værende vigtige, hvilke film og bøger vi har læst, om vi primært har haft en god eller dårlig skolegang, om vi har gået til sport eller musik, om vi har været på hospitalet flere gange, eller været sunde og raske. Det hele er med til at forme os til dem vi er i dag – men det hele er også med til at give os et bestemt livssyn.

For eksempel synes jeg selv, at jeg er et menneske der prøver at se meget positivt på livet og alt hvad det indeholder. Men det skyldes jo så alt hvad jeg har oplevet i mit liv. Nogle gange kan jeg have svært ved hvis andre ikke kan se lige så positivt på hele livet – men så er det jo, at man skal tænke på – at vi har ikke alle oplevet og lært de samme ting, og mit livssyn er ikke nødvendigvis mere rigtigt end andres. Mit livssyn er kun mit, og ingen andre vil nogensinde forstå mig eller dig 100 %. For vi har ikke været igennem det samme og lært det samme, eller givet de samme ting opmærksomhed. Og det er smukt, at vi alle er helt og aldeles forskellige. Men det smukke er også, at vi samtidig også har evnerne til at prøve at sætte os i hinandens sted – og føle og forstå hinanden.

Det var bare lidt tanker der lige opstod over dagens lektie, som mindede mig om hvor fantastisk en skabning at mennesket er – og at vi skal huske på, hvis man kommer til at skændes eller bliver frustreret over nogen, at vi alle ser forskelligt på livet og har været igennem forskellige ting. Istedet for at ende med uenigheder, så sig istedet til dig selv at du ved godt at du måske ikke nødvendigvis er enig med denne person, men prøv alligevel at sætte dig i den anden persons sted og forstå dem. Det kan jo være at en ny livsanskuelse åbner sig for dig 🙂

Facebook

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply