Inspirering people

the danish girl – anbefaling

Skærmbillede 2016-02-17 kl. 10.06.26

I går var jeg inde i Dagmar Teatret sammen med min mor og se filmen ‘The Danish Girl‘. Og den fortjener helt klart en anbefaling. Både måden den var filmet på var helt fantastisk, og ikke mindst, så var skuespillernes præstationer helt igennem rørende.
Filmen handler om det danske ægtepar Gerda og Einar Wegener som begge er kunstnere. Da Gerda’s ene kvindelige model en dag er forsinket, spørger hun, om Einar ikke kan tage nogle strømpebukser og damesko på, da hun kun mangler at færdiggøre benene på maleriet af damen. Det gør han så, og derefter udvikler hans interesse for det at være en kvinde sig bare mere og mere. Frustrationerne og følelserne i filmen er så godt lagt ud, at jeg ikke kunne lade være med at knibe en lille tåre. Tanken om ikke at kunne være sig selv, præcis sådan som man gerne vil være, og som man føler sig, må være ekstremt hårdt. Min mor og jeg snakkede efterfølgende om, hvor hårdt det må have været i gamle dage både at være transkønnet men også at være homoseksuel. Det er trods alt blevet mere acceptabelt i dag, men derfor må det stadig være noget så hårdt at føle sig anderledes, på en måde som mange i samfundet stadig ser galt på. Min holdning er at man skal være helt sig selv, og elske dem man nu elsker. Kærligheden har ingen grænser, og man skal have fuldt lov til at være den man vil være, og elske dem man vil.

En kæmpe ros til hovedrollen som Einar (Lili), som blev spillet af Eddie Redmayne. Den mand er en fantastisk skuespiller, og jeg blev kæmpe fan af ham efter at jeg så ham spille Stephen Hawkings i i ‘The Theory of Everything’ (som også er en fantastisk flot film). Jeg blev kun endnu mere begejstret over hans skuespilevner efter hans præstation i ‘The Danish Girl’, og jeg glæder mig i den grad til at se ham i Harry Potter universet filmen ‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’. Derudover var den svenske skuespiller Alicia Vikander helt igennem forrygende i filmen, og hun fik virkelig en til at føle hvor frustrerende og hårdt det også må have været, at være ægtefælle til en som ændrer sig så meget.

Facebook

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply