Holistic beauty & skincare

Ugens anbefaling – LUSH full of grace

Ugens anbefaling er et nyt tiltag jeg vil starte op her på bloggen. Her vil jeg cirka en gang om ugen anbefale noget, som jeg synes er værd at anbefale. Det kan være alt fra skønheds og make-up produkter, til en god blog, film, bog, et podcast eller hvad der nu ellers er værd at anbefale. Jeg vil kun anbefale ting, som jeg selv er oprigtigt glad og begejstret for, eller som jeg finder spændende – og dermed ønsker at dele det, med håbet om, at det også kan være noget værd for jer derude.

LUSH full of grace serum bar

LUSH1

Jeg hørte første gang om dette produkt inde på Mia Gardum’s blog, hvor hun havde fået det anbefalet af en LUSH medarbejder og havde købt det med hjem og det havde hjulpet rigtig meget på hendes hud.

Jeg har altid interesseret mig enormt meget for produkter der kan gøre noget godt for ens hud, og tænkte at jeg blev nødt til at prøve dette. Da vi ikke har nogen LUSH forretninger i Danmark, måtte jeg prøve lykken da jeg var i Malmø (der har de nemlig en i gågaden). Selvfølgelig kunne jeg så ikke huske hvad dette produkt hverken hed eller hvordan det så ud. Så istedet endte jeg med at ønske mig det i julegave – og, nu er jeg loaded op til det næste lange stykke tid, for jeg fik 3 styks.

Hvordan virker den?
Serum bar’en virker således, at den smelter når den kommer i kontakt med kropstemperatur. Du tager den derfor bare og gnider den ud på enten hænder eller i ansigtet og smører det derefter rundt. Jeg må sige at jeg synes det er et ret fantastisk produkt, jeg får simpelthen så dejlig blød hud efter jeg har brugt den. Ifølge min kæreste dufter den dog lidt mærkeligt, jeg synes nu ikke det er så galt, og hvis jeg får fin hud af den – så må han lære at leve med det 😉

LUSH er et rigtigt spændende mærke, som kun benytter sig af af friske naturlige produkter, det er et 100 % vegansk mærke og deres produkter er håndlavede. Alt i alt, et rigtigt fint koncept – og jeg håber at butikken kommer til Danmark på et tidspunkt, så skal jeg i hvert fald prøve flere af deres produkter.

I kan købe Full of grace serum bar’en lige her, samt læse om hvilke ingredienser der er i den.

LUSH2(Indlægget er ikke sponseret, og der er heller ikke gjort brug af affiliate links, det er bare min egen anbefaling)

Facebook

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply